Paul Arild Blichert-Toft blev født den 17. august 1929, på middelalderborgen Spøttrup i Salling (læse mere om borgen her). Før staten i 1937 købte borgen af familien, hørte der en stor proprietærgård til på xxx hektar. Borgen og proprietærgården blev i 1903 købt af Pauls farfar, Christian Toft, en driftig landmand fra Sønderjylland. Pauls far, Peter Arild Christian Blichert-Toft blev i 1926 indsat som forvalter for sin far, som på dette tidspunkt var flyttet til Charlottenlund. Samme år blev Peter Arild gift med Jenny og i perioden 1927 til 1937 fik parret 5 børn. Spøttrup forblev i familiens eje indtil 1937, hvor en brand stort set tilintetgjorde avlsbygningerne og en større del af besætningen brændte ihjel. Familien købte herefter en større proprietærgård ikke langt fra Spøttrup, hvor parret sidste barn blev født i 1939.
Paul aftjente sin værnepligt i København, bl.a. på bådmandsstræde kaserne – det nuværende Christiania og i Avedørelejren. Han var fristet til at gøre militærkarriere, men loyaliteten og pligtopfyldesen overfor sin familie medførte at landbruget blev hans endelige kald. Efter at have udannet sig på landbrugsskole og tjent på en række større gårde på Sjælland, rejste han tilbage til fædrenegården og indgik i forpagterskab med sin 2 år ældre bror, Christian. Da Paul som 30-årig møder sin fremtidige kone, Inge, står det klart at de må have deres eget.
Han bliver løst fra forpagtningen og får en lille sum penge med sig. For de penge køber parret i 1964 en gård syd for Horsens. Her driver Paul sit landbrug med 100 tønder land, malkekøer og grise. Efter nogle år bliver det klart for Paul og Inge, at det brændende ønske om at få børn ikke lader sig gøre. De beslutter derfor at adoptere en lille pige fra København, som de henter på et børnehjem i Nordsjælland, da barnet er 3 måneder gammel.
Hen imod slutningen af 1970’erne bliver Paul, som så mange andre danske landmænd, fristet at et tilbud fra EF, om at sætte kørerne ud og i stedet kaste sig over produktionen af slagtesvin. Han optager lån, for at gårdens faciliteter kan ombygges Uheldigvis rammes dansk økonomi af år med meget høj rente på 17% og op gennem 1980’erne er han flere gange meget tæt på konkurs. En del landmænd overlever ikke omstilling og må gå fra hus og hjem. Paul klarer dog skærene, forpagter sine stalde og jord ud og bliver, i en alder af 65, lagerbestyrer på en nærliggende korn og foderstofforretning. Han kommer helt ud af sine økonomiske vanskeligheder. Desværre rammer en stor sorg ham i 1992, da hans kone, Inge, dør af kræft kun 63 år gammel.
Han fortsætter sit arbejde som lagerbestyrer indtil det kommer til en brat ende i 2002, hvor en ukendt gerningsmand skyder ham med et oversavet jagtgevær, igennem en rude i stuehuset. Paul overlever og politiet har en mistænkt i kikkerten. Da politiet møder op på den mistænktes adresse ofr at anholde ham, truer han politiet med et jagtgevær og politiet går til nødværdige, skyder og dræber den mistænkte. Dermed kommer det aldrig til en retssag, men beviserne mod gerningsmanden er stærke. Paul må dog sande at hans tid på gården er omme og i 20023 sælger han den og flytter til et lille parcelhus i forstaden Seest i Kolding. Her bor hans veninde gennem mange år, Frida, og selvom de aldrig flytter sammen, holder de to sammen i 20 år. Frida dør i 2022 og den 12. april 2025, sover Paul stille ind i sit eget hjem.